Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Energikonference Carlsberg Museum & Business Centre

26. March 2015

Energikonference Carlsberg Museum & Business Centre

Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) afholdt energikonference d. 26. marts på Carlsberg Museum & Business Centre – i direkte forlængelse af DBDH’s generalforsamling samme sted.

Der var lagt historiske rammer for konferencen, som blev afholdt i det oprindelige Glyptotek, som Carl Jacobsen byggede i tilknytning til sin private villa, inden samlingen blev for stor, og senere flyttet til Ny Carlsberg Glyptotek ved Tivoli.

Dette års konference tog udgangspunkt i mange af de muligheder der findes for at tænke nyt i fjernvarmebranchen, og konferencen bidrog til at klarlægge, hvor innovationen sker. Fjernvarmebranchen står overfor store udfordringer som samtidig giver nye muligheder der skal gribes og udnyttes.

Konferencen kom via de forskellige talere rundt om både rammebetingelser, nye teknologier, anlægsinvesteringer og drift af fjernvarmeanlæg. Et vigtigt spørgsmål for fremtidens fjernvarme er ikke mindst hvordan fjernvarmen opretholder sin konkurrenceevne over for alternative opvarmningskilder. Samtidig vil en række faktorer i den kommende tid påvirke sektoren, eksempelvis når grundbeløbet der sikrer værkernes elproduktion bortfalder i 2018. En ny national garantiordning er på vej for geotermisk varme. Alt dette er medvirkende til at fremtidens fjernvarme vil få nye vilkår og sandsynligvis se anderledes ud end vi kender det i dag.

Efter en introduktion og velkomst ved Lars Gullev, formand i DBDH, blev dagens første præsentation givet af Axel Olesen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. Axel Olesen fortalte om fremtiden og de pile der kunne pege ind mod fjernvarmen. Jan Eric Thorsen var næste taler, og han opfordrede til at være bevidst om den udfordring det er at bevare fjernvarmens store udbredelse. Dernæst kom Rasmus Victor Fauerholdt på banen og fortalte bl.a. om klimaplanen i Århus. Efter en kaffepause kom Lars Andersen fra Ross Engineering, som bl.a. gjorde det klart at den største udfordring i forhold til geotermi simpelthen er teknikken. Derefter præsenterede Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse sit indlæg som handlede om, hvordan man kan få mere vind i fjernvarmen: hvad skal der skrues på? Efter Hans Henrik Lindboe var det Gentofte Fjernvarmes Johan Sølvhøj Heinesens tur. Deltagerne hørte om, hvad Gentofte Fjernvarme havde foretaget sig af tiltag i form af spots, reklamer osv., og hvordan fjernvarmeområdet heldigvis ikke syntes så lav-interesse som hidtil blandt den almindelige Gentofte-befolkning. Efter endnu en kaffepause kom Theodor Møller Moos fra COWI på banen og fortalte om energirenovering og fremtidens lavtemperaturfjernvarme – bl.a. i Albertslund Kommune. Samme lokalitet var emnet for Steen Christiansen, borgmester i netop Albertslund. Endelig bidrog Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, med dagens sidste indlæg med titlen “Smart energi er fremtiden”. Undervejs var der meget interesse og mange spørgsmål fra salen – og debatten kunne fortsætte nogle timer endnu ved middagsarrangementet i de inspirerende lokaler.

Program og invitation kan ses her: [wpfilebase tag=fileurl id=582 linktext=’Energipolitisk konference’ /]

 

After event downloads  

[wpfilebase tag=fileurl id=589 linktext=’Affald Varme Aarhus’ /]

[wpfilebase tag=fileurl id=590 linktext=’Albertslund Kommune Steen Christiansen’ /]

[wpfilebase tag=fileurl id=591 linktext=COWI /]

[wpfilebase tag=fileurl id=592 linktext=’Danfoss THORSEN DBDH 26 Marts V01′ /]

[wpfilebase tag=fileurl id=593 linktext=’Fremtiden Og Fjernvarme’ /]

[wpfilebase tag=fileurl id=594 linktext=’Gentofte Fjernvarme’ /]

[wpfilebase tag=fileurl id=595 linktext=’Ross Engineering’ /]

 [wpfilebase tag=fileurl id=613 linktext=’Axel Olesen – fremtiden’ /]

After event pictures  

Details

Date:
26. March 2015
Event Category:

Organiser

Venue

Carlsberg
Valby Langgade 1
2500 Valby, 1240
+ Google Map