Hovedkonklusionen i den netop lancerede analyse ”Køleplan Danmark” udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet viser, at en bedre regulering af fjernkøling kan udløse en samfundsbesparelse på 10. mia. kr. over de næste 20 år. Dermed kan en ændring i regulering af fjernkøling være med til at indfri regeringens måltal for effektivisering af forsyningssektoren.
Køleplanen lyder som en kold affære, og en ændret regulering vil da også sikre kølige omgivelser i mange større bygninger og være med til at stække den globale opvarmning gennem en mindre CO2 udledning. En udbygning af fjernkøling i Danmark giver også varmen – ikke mindst gennem flere danske arbejdspladser og større eksport.
Det samlede danske kølebehov er betydeligt og voksende – i rapporten anslås det til at være cirka 9.500 GWh køleenergi. Analysen viser, at det vil være økonomisk fordelagtigt at udbrede fjernkøling til knap halvdelen af behovet, nemlig 4.200 GWh køleenergi. Hvis dette potentiale udbygges med fjernkøling, kølemaskiner og køleakkumuleringstanke, ligger der og venter en samfundsbesparelse på cirka 10 mia. kr. sammenholdt med de alternative kølemuligheder – som er importerede masseproducerede mindre individuelle eldrevne kølemaskiner. Fjernkølingsanlæg har en langt mindre importandel og kan etableres med simpelt og robust udstyr med lang levetid, som tilvirkes i Danmark.
Hos DBDH støtter vi denne udbygning af fjernkøling!
Jo mere fjernkøling vi har i Danmark, jo bedre mulighed har de danske eksportører. Det er almindelig kendt, at et stærkt hjemmemarked, hvor virksomhederne kan udvikle og afprøve nye teknologier og nye fjernkølingssystemer, er udgangspunktet for en eksport succes.
Udlændige kommer for at se, hvordan vi får de mange forskellige energiarter i Danmark til at spille sammen, og de efterspørger i højere og højere grad løsninger, hvor fjernvarme og fjernkøling er integreret i ét system. Det skal vi også være i stand til at vise disse udenlandske beslutningstagere i et levende showroom.
Sverige løber med kølingen
I dag må vi desværre henvise disse pengestærke købere til Sverige, hvor op til 40% af det samlede kølebehov bliver leveret fra fjernkøling – i Danmark drejer sig om blot 4% af kølebehovet. Så lige nu taber vi desværre til svenskerne, og de løber i højere grad med eksportordrerne, hvor fjernkølingsteknologi og fjernkølingskoncepter er i samspil med fjernvarme.
Danmark er i forvejen verdensførende på fjernvarme, og det er i høj grad de samme teknologier som bruges. Hvorfor skal en simpel lov-hindring forhindre en samfundsbesparelse og en eksportmulighed?
Der sker i øjeblikket en kæmpe vækst på fjernkølingsmarkedet. Det udbygges mere og mere i Europa, men det bliver især markeder som Mellemøsten, som forventer at se en stigning på fjernkølingsmarkedet med 15% pr. år. Også i Kina bygges der mange anlæg, og i løbet af få år vil der også skulle bygges mange fjernkølingsanlæg i Indien og andre lande, hvor krav til komfort og velstand stiger. Vi skal også være førende på fjernkølingsteknologi og afprøve og udvikle nye og mange forskellige koncepter. Får vi et godt hjemmemarked, er der adgang til, at de danske eksportører får del i det hurtigt voksende globale fjernkølingsmarked.
Kære minister; energiordførere; Energi-, Forsynings- og Klimaministerie samt ikke mindst Energistyrelsen – der ligger store samfundsøkonomiske besparelser ved at ændre regulering af fjernkølingssektoren, så det samfundsøkonomiske potentiale bliver realiseret