Fjernvarme- og fjernkølekursus 2014

Date: 22 January 2014

IDA Energi inviterer til kursus i produktions- og fordelingsteknologi for grøn og CO2 neutral fjernvarme.

Kurset kommer rundt om alle produktionsformer, og samtlige indlæg afholdes af førende eksperter indenfor området – 3. – 4. marts 2014 kl. 08.30-16.30, Ingeniørhuset København

Under indtryk af klimadebatten og ønsket om at nedbringe CO2 udledningen drastisk, er der en stor politisk vilje til at erstatte fossile processer med CO2 neutrale produktionsmetoder. Her nyder fjernvarmesektoren stor bevågenhed, da det med kendt teknologi, er muligt at agere med stor effekt.

Kurset er arrangeret således, at de teknologier der undervises i alle er relaterede til den hidtil førte energipolitik og specifikt rettet mod den brede energipolitiske aftale der er indgået i foråret 2012.

Kurset er bredt anlagt, så alle de vigtigste relevante emner i forbindelse med omlægningen af varmeproduktionen fra fossil produktion til CO2 neutral varmeproduktion er medtaget i lektionerne.

Kurset henvender sig særligt til ingeniører som et efteruddannelsesforløb, men har også interesse for beslutningstagere og driftsmandskab som fx. maskinmestre.

Målgruppen er endvidere medarbejdere hos rådgivende ingeniører, projekterende og anlægsproducerende virksomheder samt medarbejdere hos offentlige myndigheder der beskæftiger sig med godkendelse af projekter og tilsyn med anlæg. Endvidere ingeniører der beskæftiger sig med udvikling og forskning på fjernvarmeområdet. Forudsætningerne for at deltage er en ingeniøruddannelse, maskinmesteruddannelse eller at man beskæftiger sig med området som besluttende eller kontrollerende myndighed eller som udvikler og forsker.

Se mere